Selvom Nord- og centraleuropæiske CEO´s tror mest på generel økonomisk fremgang, er amerikanske og britiske CEO´s mere optimistiske omkring vækst i egne virksomheder, viser global undersøgelse.
KØBENHAVN, Danmark, 25. marts 2024 /PRNewswire/ — Hvem er bedre til at forudse økonomiske tendenser end de CEO´s, som er ansvarlige for vores virksomheder? Hver for sig er de eksperter i deres egne organisationer og sammen kan de tegne et hyper præcist billede af erhvervslivets tilstand.
Derfor har EGN i samarbejde med Vistage US og Vistage UK udarbejdet et “CEO confidence index” baseret på besvarelser fra 1714 af egne CEO-medlemmer.
Og resultaterne er hårdtslående. 31% af nord- og centraleuropæiske CEO´s oplever, at den overordnede økonomi er forbedret i det seneste år. Kun 20% af amerikanske og 17% af britiske CEO´s er af samme opfattelse. Det samme billede finder man, når man kigger fremad. Her tror 31% af nord- og centraleuropæiske CEO´s, at den overordnede økonomi vil forbedres, men kun 21% af amerikanske CEO´s og 24% af britiske CEO´s er af samme opfattelse.
Med disse tal in mente overrasker det derfor meget at se forventningerne til egne virksomheder. Her forventer 54% af nord- og centraleuropæiske CEO´s at øge omsætningen i løbet af de kommende 12 måneder, imens hele 59% af amerikanske og 63% af britiske CEO´s forventer det af deres. Det samme gør sig gældende til spørgsmålene om lønsomhed, investeringer og antallet af medarbejdere. (Læs de nøjagtige tal i den vedhæftede rapport)
Jonatan Persson, CEO for EGN udtaler til indekset: “I år er første gang, EGN bidrager til dette indeks med vores Nord- og Centraleuropæiske CEO-medlemmer og stillet op imod de amerikanske og britiske besvarelser, er der nu mulighed for at drage store konklusioner omkring de generelle og økonomiske udsigter, som har en direkte påvirkning på mange millioner menneskers liv. CEO confidence indexet har i USA vundet stor anerkendelse. Dets nøjagtighed i forudsigelserne har historisk set vist sig at være uhyggeligt præcis, og det er derfor blevet en fast bestanddel i The Wall Street Journal. Det er vores håb i EGN og Vistage at udvide dette indeks og bidrage så meget som muligt til kortlægningen af fremtidens erhvervsliv. Tilsammen har EGN og Vistage flere end 45.000 medlemmer, hvis samlede viden er en unik kilde til indsigt i lokalt og globalt erhvervsliv.”
EGN stiller gerne op til interviews og kommentarer til indekset.
Philip Nordentoft
+4521814889
[email protected]
Logo – https://mma.prnewswire.com/media/2369755/EGN_Logo.jpg